Spring navigationen over

Laboratoriet

20. marts 2025

Ny analyse: Cannabidiol

Rekvirenter skal sende mindst 250µL prøvemateriale

Foto af bygning som rummer Laboratoriet på Filadelfia i Dianalund

Laboratoriet kan fremover tilbyde analyse af cannabidiol (CBD) i serum/plasma-heparin prøver. Analysen rekvireres på NPU63064.

Cannabidiol er et antiepileptikum, som bruges i behandlingen af de sjældne epilepsiformer Lennox-Gastauts syndrom og Dravets syndrom. Det sælges under navnet Epidyolex®.

Rekvirenter bør være opmærksomme på, at de skal fremsende mindst 250µL prøvemateriale, og at det fremsendte serum skal være adskilt fra de røde blodlegemer senest 10 timer efter prøvetagningen.

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.